Fact
3,7 millioner

Ca. 3,75 millioner mennesker er bosat på fastlandet langs Vadehavet og 75,000 mennesker er bosiddende på øerne.

Fact
10 millioner

Verdensarv Vadehavets destinationer tiltrækker 10 millioner besøgende. Hvert år svarer det til ca. 50 millioner overnatninger og 30-40 millioner endagsture.

Fact
25 beboere

På øen Neuwerk bor der kun 25 mennesker. Neuwerk er den eneste beboede ø i Verdensarv Vadehavets område. Neuwerk er en del af Nationalpark Vadehavet i Hamborg.

Fact
23.800 sæler

blev optalt i sommeren 2024 på sandbankerne i Vadehavet, hvilket er det største registrerede antal spættede sæler siden påbegyndelsen af optællingen af sæler i hele Vadehavet i 1975. Derfor er den samlede population beregnet til at være næsten 34.900 individer.

Det trilaterale overvågningsprogram (TMAP)

TMAP er Vadehavsstaternes fælles overvågningsprogram. Programmet blev igangsat i 1997 og spænder over en bred vifte af emner som morfologi, økologiske processer, dyreliv og menneskelige aktiviteter.

Her er du gæst. Her må jeg være.

Verdensarv Vadehavet er et stort og vildt naturområde midt i Europa. Med videokampagnen "Her er du gæst. Her må jeg være." opfordrer vi dig til at være en god gæst i naturen.

A group of people on the beachy shoreline with different birds around them.

Ordet 'unik' dukker ofte op i beskrivelserne af Vadehavet. Men når det kommer til at beskrive Skallingen, så er selv det ord utilstrækkeligt, fordi mødet med dens jomfruelige landskab udløser en øjeblikkelig følelse af ydmyghed i mødet med naturens skabende kræfter. Besøg et af Vadehavets mest dynamiske landskaber, hvor stranden trækker sig flere meter tilbage hvert år og klitterne kan forsvinde i havet under en storm.

Exposed mudflats covered in snow and ice shells.

Fastlandets kyst indeholder vidnesbyrd om den sidste istid. På en 18 km lang strækning ved Emmerlev kan der både findes moræner, aktive klinter og en kystlinje med en rigdom af meget gamle stenblokke og småsten. Du bør se nærmere på dette usædvanlige fænomen fx i Marbæk, da det er sjældent i Vadehavsområdet. Der, hvor der ikke er nogen gest, vil man finde havdiger, som tydelige grænser mellem det salte miljø i tidevandsområdet og ferskvandsmiljøet i den bagvedliggende marsk.

A flock of barnacle geese against the blue sky.

De danske Vadehavsøer er blevet dannet fra sandbanker, som uophørligt blev skyllet op af havet langs Jyllands sydvestlige kyst. I dag består Fanø, Mandø og Rømø hovedsageligt af bevoksede klitter og marsk. Lad dig imponere af op til 20 m høje klitter eller slap af på en af de bredeste strande i verden!